Detaljer
- Hovednote: Vetiveria kultiveret i Haiti
- Duft: Rig, jord- og træagtig
- Følelse: Fornuft, kreativitet og kunst
Beskrivelse
Fiele Fragrances’ naturlige essenser er følelsesfremkaldende på hver deres særegne måde. I virkeligheden udtales Fiele som ”fil”, og udtryksformen er lånt fra datidens vestfrisiske måde at udtrykke følelser på – altså ”at føle”. Denne Vetiveria-parfume taler til din sunde fornuft og vækker dine kreative og kunstneriske evner, samtidig med at den beroliger sindet.
Vetiveria er, som navnet antyder, fremstillet på en base af vetievergræssets aromatiske rødder, hvilket gør parfumen jordagtig og fyldig. Også noter af fugtigt mos vil snige sig ind og minde dig om dengang, du var barn og herskede over skovens rige. Ligeså vil et hint af sød cognac og figen fremtræde, jo længere parfumen får lov at udvikle sig på din hud, hvilket i sidste ende gør Vetiveria til en moden og varm parfume.
Fiele Fragrances-parfumelinjen er skabt af Mike og Linda Sivrican, som er grundlæggere af parfumehuset Capsule Parfumerie. Hos parfumehuset er det kvaliteten og eksklusiviteten af deres produkter, der kommer i første række, og deres fremgangsmåde er ganske kompromisløs. Produktionen foregår in-house, og parfumerne fremstilles udelukkende i hånden af det lille, men passionerede team i Los Angeles. Hvert led i produktionen efterses, hvilket garanterer parfumer fremstillet af kun de reneste naturlige ingredienser og aromamolekyler.