Detaljer
- Hovednote: Myrrha fra Somalia
- Duft: Mild, sød og naturlig
- Følelse: Intuitiv, lindrende og healende
Beskrivelse
Myrrha gemmer på et ganske særligt helsemiddel – nemlig den aromatiske harpiks Commiphora Myrrha fra Somalia. Lige siden antikken er harpiksen blevet anset som hellig og blev dengang anvendt som hellig røgelse. Harpiksens søde og cremede duft giver ro i sindet, og mon ikke de healende effekter fra antikken er fulgt med i Myrrha? Prøv selv.
Til at supplere den unikke duft af harpiks, der mest af alt minder om sød honning, gemmer Myrrha på noter af cremet sandeltræ, dyb tonkabønne og en floral duft af jasmin og frisk bergamotte. Myrrha er alt i alt en sammensætning af jordnære noter, hvis duft vil virke beroligende for krop og sjæl, og som vil medvirke til at give fodfæste i en pulserende og travl hverdag.
Det er parfumehuset Capsule Parfumerie, der står bag den naturlige parfumelinje Fiele Fragrances. For at opnå den bedste kvalitet, som lever op til selv de højeste standarder, foregår hvert led i produktionen in-house og med et omhyggeligt udført håndarbejde. Én efter én hældes de unikke parfumer i de små flakoner, lågene skrues på manuelt, og selv de fine parfumelabels sættes på med håndkraft. Der er ingen tvivl om, at den grundige fremstilling er baseret på intet mindre end en storslået kærlighed til og passion for det unikke parfumeunivers.
Fiele udtales i virkeligheden ”fil”. Udtryksformen er lånt fra datidens vestfrisiske måde at udtrykke følelser på – altså ”at føle”. Med andre ord er Fiele Fragrances’ naturlige essenser følelsesfremkaldende, og nøgleordene forbundet med Myrrha er intuition, lindring og ikke mindst healing.