Detaljer
- Hovednote: Juniper kultiveret i Indien
- Duft: Frisk, ren og aromatisk
- Følelse: Ro, meditation og fornyelse
Beskrivelse
Juniperus fra Fiele Fragrances drager paralleller til Himalayas friske bjergluft, hvor følelsen af frihed og lykke er ubegrænset. Kolde briser, der stikker let på kinden, men som hurtigt opvarmes af solens stråler. Friske vinde, som drager duftnoter fra naturen med sig i dens reneste form. Nyligt udsprungne forårsblomster, som forsigtigt titter frem og hilser. Juniperus er intet mindre end en kilde til indre ro og harmoni.
Første gang du dufter til Juniperus, vil du blive mødt af den opkvikkende Juniperus Recurva – en ganske særlig bærbusk fra Himalaya, der er kultiveret i Indien. Kort efter suppleres duften af forfriskende noter af gran og ylang-ylang-blomst, som afbalancerer parfumen og tager dig med på en eventyrlig rejse til Himalaya. Oplev Juniperus’ beroligende effekter med chance for en stormfuld forelskelse og dyb afhængighed.
Det er det anerkendte parfumehus Capsule Parfumerie, som står bag de unikke parfumekreationer fra Fiele Fragrances. Parfumehuset blev etableret af ægteparret Mike og Linda Sivrican i 2012, og med deres mange års erfaring i parfumeindustrien er det slet ikke så besynderligt, at parfumehuset har opnået så stor en succes. Parfumehuset dækker over et bredt sortiment og en mangfoldighed af dufte, men fælles for dem alle er, at de hver især er unikke og skabt ud fra en stor kærlighed til og passion for parfumeuniverset.
Fiele udtales i virkeligheden ”fil”. Udtrykket er lånt fra datidens vestfrisiske måde at udtrykke følelser på – altså ”at føle”. Med andre ord er Fiele Fragrances’ naturlige essenser følelsesfremkaldende, og nøgleordene forbundet med Juniperus er ro, meditation og fornyelse.