Celluloid Heroes EDP Parfume
Detaljer
- Top: Bergamotte, agurk, citron
- Hjerte: Magnolie, orangeblomst
- Base: Musk, rav, sandeltræ
Beskrivelse
Vidste du, at safterne fra Sandeltræet fremmer dyb søvn, jordbundenhed og stabilisering? Sandeltræ er blandt andet noget af det, der indgår i denne parfume, og som suppleres af sødmen fra både magnolia og orangeblomst.
Celluloid Heroes er heraf en af de mere transparente og afbalancerede parfumer fra Salle Privée, hvoraf transparentheden i særdeleshed kommer fra den friske bergamotte, agurk og citron. Disse noter gør denne duft til en af de mildere af Salle Privée’s i alt 5 parfumer – kun slået af den naturlige Monochrome som værende den mildeste. Selvom udtrykket og duftoplevelsen er rolig og indeholder flere transparente end skarpe noter, vækker musken fra moskushjorten vildskaben, livligheden og maskuliniteten i dig!
Som noget særligt er Salle Privée’s parfumesortiment opstået som følge af parfumerist Patrick Munsters’ kærlighed til 70’erne. Munsters fandt stor inspiration i både filmens og fotografikunstens univers, og i særdeleshed i de værker, som blev skabt i hans favorable årti. Inspirationen til at kreere denne duft kom fra det dyrebare materiale ’Celluloid’, som primært blev brugt i forbindelse med film og fotografi. Derudover er parfumen i sin pragt en hyldest til datidens helt store helte i underholdningsbranchen.
Salle Privée er et af de brands, der ikke ønsker at sælge dig mere, end du i virkeligheden har brug for. I stedet for, at din hylde bugner af et utal af parfumer, som knapt nok når at blive brugt, har Munsters skabt sine dufte med henblik på at bevare deres relevans året rundt. Du behøver med andre ord ikke at udskifte din parfume fra Salle Privée, eftersom duftene er så tidløse, at du ikke bliver træt af dem. Genialt!
Livlighed, energi og friskhed er blandt andet nøgleord forbundet med denne transparente Celluloid Heroes.